Kendte19. februar 2022

Supermodel Adriana Lima er gravid

Den brasilianske skønhed skal senere på året været mor for første gang
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Skønheden Adriana Lima, der i årevis har været en af de populære engle hos undertøjsvirksomheden "Victoria's Secret", får snart sin egen lille engel.

Den 40-årige Lima havde nemlig sin helt store debut på TikTok fredag aften, hvor hun i en video kunne meddele sine fans og følgere, at hun og kæresten Andre Lemmers venter deres første barn.

Den glædelige nyhed blev serveret på en særligt kreativ måde til stor underholdning for både os, men tilsyneladende også Adriana Lima selv.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega799633_003.jpg
 Foto: MEGA

(Foto: MEGA)

Kæresten har nemlig længe fundet stor underholdning i, at forskrække den brasilianske skønhed, men fredag var dagen, hvor hun langt om længe kunne forskrække ham.

- I dag er det payback, skriver hun i sit TikTok-opslag, der blandt andet viser, hvordan hun kravler ind i den store dobbeltseng og overrasker kæresten med den positive graviditetstest.

Farmand ser naturligvis chokeret og overrasket ud. Men mon ikke det hele var semi-planlagt?

Den tidligere "Victoria's Secret"-model deler også et klip fra babyens ultralyd, ligesom parret afslører, at den lille sag forventes at ankomme i efteråret 2022.

Se TikTok-opslaget her:

Sponsoreret indhold