22-årige Mia stadig forsvundet: Politiet med ny besked til offentligheden

Nordjyllands Politi frygter, at Mia Skadhauge, der på et overvågningskamera sidst er blevet set stige ind i en mørk personbil, er blevet udsat for en forbrydelse.
Politiet har efterlyst vidner, der kan genkende den mørke bil, som man mener, kan have fungeret som pirattaxa, samt overvågningsvideoer fra både butikker og privatpersoner i Aalborg.
Og selv om politiet har fået hundredvis af henvendelser fra borgere, er de stadig ikke tættere på at finde den forsvundne kvinde.
- Det er klart, at vores bekymring er stigende, som timerne går. Vi frygter, at Mia er blevet udsat for en forbrydelse,” lyder opsummeringen fra vicepolitiinspektør Frank Olsen, der er leder af politiets massive efterforskningsarbejde i sagen.
- Vi har indkaldt adskillige politifolk og erfarne efterforskere til at kortlægge sagen. Og vi er fortsat særdeles interesseret i at få identificeret den personbil, som Mia kørte væk kl. 06.09 søndag morgen.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er denne mørke personbil, som Mia på et overvågningskamera er blevet set stige ind i. Foto: Nordjyllands Politi
Det forlyder videre, at Mia umiddelbart ikke selv standsede bilen. Det var derimød føreren, der tog kontakt til den 22-årige kvinde.
- Derfor vil vi stadig appellere til, at befolkningen retter henvendelse til os, hvis de har set noget i området omkring Vesterbro eller Jomfru Ane Gade den søndag morgen, hvor Mia forsvandt,” siger Frank Olsen, der understreger, at man også skal henvende sig straks, hvis man har oplysninger om den efterlyste personbil.
Politiinspektøren beder stadig offentligheden om hjælp, hvad angår videooptagelser. Borgere i Aalborg kommune bør sikre optagelser fra biler hjem osv.
Og her gælder det særligt videomateriale, der er optaget i tidsrummet søndag 6. februar klokken 03.00-10.00.
Søger også festbilleder
Politiet efterlyser også billeder, som festende folk kan have taget i weekenden:
- Hvis der er nogle gæster i nattelivet, der har taget festbilleder særligt nede omkring enden af Jomfru Ane Gade og gaden Ved Stranden søndag morgen fra klokken 05.00 og frem til 06.00, så er vi stadig særdeles interesseret i at se dem – de kan rumme informationer af væsentligt betydning for vores efterforskning,” pointerer Frank Olsen.
Har du oplysninger i sagen, skal du kontakte Nordjyllands Politi på telefonnummer 114.