X Factor: In-Joy er out

Slut. Stop. Glemt.
Der bliver ingen finale i Parken for boybandet In-Joy.
- Vi har været plaget af sygdom. Og vi var på panodil og kamille-te. Men det skal ikke være en undskyldnig. Vi præsterede alt, hvad vi kunne. Med oprejst pande og stolte.. Hva' ka' man gøre mere, sagde Nabil, Basims storebror, da han og de 3 andre In-Joy-drenge blev stemt out.
Det var Remee, der gjorde det onde over for de kække knægte, og sendte dem ud af konkurrencen for fuld musik.
- Det er en forfærdelig situation at side i. I har kæmpet så meget alle sammen. Men det er anden gang i står i farezonen. Publikum connecter ikke med jer. Jeg sender In-Joy hjem, sagde Remee.
Nabil fra In-Joy var ikke meget for at tale om Remee's valg og forsøgte sig først med et sandt stjernesvar som:
- Ingen kommentarer.
Men straks efter kom måske et forsøg på at finde en sandfærdige undskyldnig for, at pop-produceren ikke kunne lide dem:
- Remee frygtede os måske. Og så stemte han taktisk, siger In-Joy og tilføjer straks, at de derudover ingen kommentarer har.
Tørre tårer
Selv om Pernille Rosendahl selv var med til at stemme In-Joy ud, blev det alligevel for meget for den kønne rockchick.
Tårerne strømmede ned af kinderne på The Storm-forsangeren, da det stod klart, at det var sidste gang, hun havde set boybandet på scenen.
Men måske var det tørre tårer. Eller bare taknemmelige. For Remee's beslutning betyder jo, at Pernille stadig har 2 gammel-solister at pace frem mod de næste live-udsendelser.

Pernille græd over farvellet til In Joy - men kan glæde sig over, at hendes egen Daniel gik videre (Foto: DR)