Fanget på kamera: Mand forsøgte at kvæle kvinde med snørebånd
En 26-årig kvinde fik 2. januar sit livs chok, da hun pludseligt og umotiveret blev udsat for et voldsomt angreb ved et busstoppested i Miami.
Den unge kvinde sad og ventede på en bænk - det ligner hun skriver beskeder.
Det kan man se på den overvågningsvideo, som har fanget hele det brutale overgreb.
Den 27-årige Aaron K. Quiones sniger sig ind på hende. Han sætter den ene fod op på bænken - det ligner, at han vil binde sit snørebånd.
Artiklen fortsætter under billedet …
Den 27-årige mand sidder nu sigtet for det brutale drabsforsøg. Foto: Miami Police
Han kigger sig omkring, mens han tilsyneladende tager snørebåndet ud af skoen. Og så sniger han sig ind på sit offer og trækker båndet rundt om halsen på hende.
Hun kæmper, slår vildt mod ham, mens en person kommer hen for at hjælpe hende.
Den 27-årige mand løber væk, men kort efter blev han fundet af politiet, som anholdt ham og sigtede ham for forsøg på manddrab.
Se videoen her: