Tragedie: Kvinde og hendes hunde revet væk i tsunami
Et voldsomt undervandsvulkanudbrud ramte i weekenden østaten Tonga i Polynesien.
Udbruddet var så voldsomt, at det kunne ses fra rummet og forårsagede en tsunamibølge, der skyllede ind over flere af øerne.
En britisk familie er ramt af en ubegribelig tragedie, efter 50-årige Angela Glover blev revet væk af vandmasserne på hovedøen Tongatapu.
Hun er nu fundet død.
Det skriver flere britiske medier, deriblandt Daily Mail.
Artiklen fortsætter under billedet...

Angela og flere af hendes hunde er døde i vandmasserne. Foto: Privat
50-årige Angela og hendes ægtemand James gik tur ved stranden med deres hunde, da tsunamien ramte. De forsøgte at klynge sig til et træ, da vandmasserne kom.
Desværre blev hun revet væk i bølgerne og er altså nu fundet død. Hun er det første bekræftede dødsfald i kølvandet på vulkanudbruddet.
Angela drev et hundeinternat, og flere af hundene er også forsvundet i naturkatastrofen.
Ifølge hendes bror forsøgte Angela at redde sine hunde, da hun revet væk af vandmasserne.
Artiklen fortsætter under billedet...

Udbruddet forårsagede en tsunami, der skyllede voldsomme bølger ind over land. Foto: Twitter
Familien ledte efterfølgende med lys og lygte efter Angela, men hendes bror fortalte The Guardian, at de ikke nærede et stort håb om, at hun var i live.
- Jeg tror desværre ikke, dette får en lykkelig afslutning, fortæller Nick Elein til The Guardian.
Desværre blev det også udfaldet.
De præcise ødelæggelser, efter vulkanen Hunga-Tonga-Hunga-Ha'apai gik i udbrud, vides endnu ikke.
New Zealand har for kort tid siden meddelt, at man vil sende fly på vingerne for at besigtige skaderne på de mange øer i Tonga, som man endnu ikke har hørt fra.
Der findes omkring 170 øer i Tonga, hvoraf de 36 er beboede.
Artiklen fortsætter under billederne...

Undervandsvulkanen før udbruddet. Foto: Ritzau Scanpix

Undervandsvulkanen efter udbruddet. Foto: Ritzau Scanpix
Vulkanudbruddet udløste tsunamiadvarsler halvvejs rundt om jordkloden, herunder i Fiji, Vanuatu, Chile, Samoa, Australien, New Zealand, Japan, Hawaii og Alaska i USA.
Truslen om tsunamier blev afblæst søndag, men der er fortsat risiko for stærke eller usædvanlige strømme i havet.
Der lød mandag morgen lokal tid meldinger om, at et nyt udbrud fra vulkanen var blevet registeret. Meldingerne er efterfølgende blevet trukket tilbage.
Artiklen fortsætter under billedet...

Udbruddet kunne ses fra rummet. Foto: Ritzau Scanpix
Selve Tonga blev rystet af en tsunamibølger på over en meter ved hovedstaden, og der blev givet evakueringsordrer en række steder.
Optagelser på sociale medier viste tsunamibølger skylle ind over huse ved kysterne.
Der bor omkring 106.000 indbyggere i Tonga.