Kendte16. januar 2022

Jessica Sky overrasket med vielsesring: - Store tårer i øjnene

Med et stort "JA" er Mads ikke længere blot kæreste til Jessica Sky. De er forlovede
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er med et kæmpe smil, at Jessica Sky kan dele en lykkelig nyhed.

Hun skal giftes med kæresten Mads, hun har været sammen med gennem ti år.

- Verdens største JA til dig min dejlige Mads, afslører den tidligere stripper på sin Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-926061.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Jessica Sky har blandt andet medvirket i "Divaer i junglen" og "Sexy business". (Foto: Dan Mariegaard)

Det var under en weekendtur, kæresteparret var på, at han pludseligt gik på knæ.

- Whaaaat en overraskelse! Dagen tog en fantastisk drejning i går. Det blev store tårer i øjnene og kæmpe smil på, at jeg sagde ja, da du pludselig sad der på knæ foran mig, fortsætter den 37-årige forretningskvinde.

Planlægger fest

Den tidligere realitystjerne har to børn med sin nu kommende mand - storebror Henry og lillesøster Rita.

Og tilsyneladende har hendes første barn kendt til overraskelsen.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

- Tænk hvor sejt at Henry har kunne holde den hemmelighed også, skriver Jessica Sky og fortsætter:

- Jeg kan slet ikke vente, og vi har ikke talt om andet end bryllup og partyyyy siden.

Jessica Sky har for flere år siden lagt livet som reality-deltager og stripper på hylden til fordel for sin egen virksomhed.

Hun driver Sky Event, hvor man kan leje strippere, og så er hun begyndt at sælge frækt lingeri og kostumer.

Sponsoreret indhold