Kendte19. december 2021

Blachman om sexisme hos TV 2: - De her røvhuller skal ud af klappen

"X Factor"-koryfæet er med egne ord "irriteret" over, at TV 2 er endt i modvind efter Discovery-dokumentaren ”MeToo: Sexisme bag skærmen” afslørede sexisme og magtmisbrug på tv-stationen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Når "X Factor" den 1. januar får premiere, bliver det med et lille TV 2-logo oppe i hjørnet.

Og netop TV 2 er for tiden det helt store samtaleemne, efter Discovery-dokumentaren ”MeToo: Sexisme bag skærmen” tidligere på måneden fik premiere og afslørede en usund sexistisk kultur med magtmisbrug og krænkelser gennem 20 år.

- På den ene side er det, hvad der skete dengang, på den anden side er det, hvordan man håndterer det. Og derfor bliver det bragt ind i nutiden, fordi det er måske lidt gennemgående dårlig håndtering, vi ser i mange af de her mediesager, svarer Blachman adspurgt om, hvad han tænker om de mange skeletter, der er væltet frem fra skabet.

- Jeg synes, de her røvhuller skal ud af klappen. Ganske enkelt, er den 58-åriges dom.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_hjp6181.jpg
 Foto: Hanne Juul

Blachman tordner mod TV 2, som har nølet med at "lægge sig fladt ned". Foto: Hanne Juul

Hvordan synes du TV 2's håndtering har været?

- I stedet for at melde ud med det samme og lægge sig fladt ned, så bliver det lidt doseret. Det er lidt vattet. Jeg vil gerne arbejde for ordentlige tv-stationer med det program her, og det må de leve op til. Det må alle gøre så godt og professionelt, som jeg gør det, ellers bliver det sgu lidt irriterende, lyder det kontante svar.

Kan det have konsekvenser, hvis TV 2 - i dine øjne - ikke håndterer det her rigtigt?

- Jeg tror, jeg har en aura af god opførsel, og jeg har en aura af, at jeg er kommet for at hjælpe med at lave noget ordentligt, ikonisk underholdning, som har et begavet niveau også. Det er da klart, at man skal leve op til det, ellers så finder jeg nogle andre.

Blachman afslører også, at han ikke frygter, at en praktikant kommer efter 20 år og beskylder ham for noget:

- Af en eller anden grund, så har jeg aldrig haft brug for at skulle tryne qua en eller anden ubalance i embedet. At skulle tryne andre til at kunne li' mig. Så det har givet sig selv. Jeg har ikke det der røvhuls-gen.

Sponsoreret indhold