Christian Eriksens kontrakt ophævet
Rygterne har længe svirret, og nu er det så bekræftet: På sin hjemmeside oplyser Inter, at kontrakten med danske Christian Eriksen er ophævet.
- FC Internazionale Milaon kan bekræfte, at der er opnået enighed om en aftale om at ophæve Christian Eriksens kontrakt . Klubben og hele Nerazzurri-familien ønsker Christian alt det bedste for hans fremtid, lyder det i en kort meddelelse på hjemmesiden, der afsluttes:
- Selvom Inter og Christian nu går hver til sig, så bliver båndet aldrig brudt. De gode stunder, målene, sejrene, Scudetto-fejringerne med fans uden for San Siro - alt dette ville forblive i Nerazzurri-historien.
Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Thomas Laursen
Danskeren nåede at spille halvanden sæson for den italienske storklub, inden tragedien indtraf i Parken den 12. juni.
Den 29-årige stjernespiller nåede at spille 60 kampe og scorede otte mål for den italienske storklub.
På deres Twitter-profil takker fodboldklubben for de knap to år, Eriksen nåede at være en del af klubbens historie, med en to minutter lang video af den danske stjerne.