Reality16. december 2021

Her er vinderen af ”Masterchef jul” 2021

Det er finaleaften i ”Masterchef jul” 2021, men hvem løber med sejren i år? Bliver det Thomas, Julie eller Lidia? Læs kun videre, hvis du vil kende svaret!
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/finale_masterchef_jul_2021_dommerne_smager_paa_retterne_mielcke.png
 Foto: NENT

Finalisterne har kæmpet sig gennem julens mest ikoniske retter og udfordringer for at nå til finalen i ”Masterchef jul” 2021. Den endegyldige sidste opgave går ud på at servere den absolut bedste ret og en lækker nytårsdessert til dommerne, der har skruet forventningerne helt op.

- De fleste ville gå til en konkurrence på den måde, at de ville prøve at lave noget sikkert, siger Mielcke, da han skal til at bedømme Thomas’ dessert.

Men det er jo finalen i ”Masterchef jul”, så den sidste, mandlige deltager går all in.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_og_lidia_highfiver_da_de_faar_at_vide_de_er_de_sidste_to_tilbage_i_finalen_i_masterchef_jul_2021.png
 Foto: NENT

Thomas og Lidia highfiver, da de får at vide, de er de sidste to tilbage i finalen i "Masterchef jul" 2021. Foto: NENT

Den står på en nytårsdessert af østersis med æble, ingefær og peberrod samt sprødt tang, der med al tydelighed viser, at han selvfølgelig har helt styr på konsistenserne og smage, der komplimenterer hinanden.

- Jeg tænkte, det kunne være sjovt at tage noget af hovedretten og føre den over i, forklarer Thomas.

Og det er hans nytænkning, der giver ham sejren og titlen som vinder af ”Masterchef jul” 2021 - fordi han har lavet den dessert, som dommerne helst vil inviteres på til en nytårsfest, som Mielcke formulerer det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_vinder_masterchef_jul_2021.png
 Foto: NENT

Thomas vinder "Masterchef jul" 2021. Foto: NENT

- Det er Masterchef-trofæet, der er den bedste julegave i år, det er helt sikkert, siger Thomas efter den store sejr.

- Jeg er så glad, jeg er så glad.

Der er meget mere ”Masterchef” næste år.

Se Thomas vinde trofæet i klippet her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold