Kendte3. december 2021

Tragisk nyt til Simon Kjær: Ude i seks måneder

Simon Kjær kan se frem til en skadespause på minimum seks måneder, oplyser hans klub.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Simon Kjær har pådraget sig en korsbåndsskade og kan se frem til en lang pause.

Det oplyser hans klub, AC Milan, på sin hjemmeside fredag aften.

Den danske landsholdsanfører har været under kniven, og operationen gik godt. Om seks måneder kan man komme nærmere et tidspunkt for, hvornår Simon Kjær igen kommer til at spille fodbold, oplyser klubben.

Det betyder, at forsvarsspilleren altså som minimum er ude i et halvt år og dermed resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kjaer_8.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

En lang pause væk fra fodboldbanen venter Simon Kjær (Foto: Mikael Rieck)

Simon Kjær kom til skade, da AC Milan onsdag mødte Genoa. Allerede efter få minutter måtte han forlade banen.

Landsholdets styrmand kan dog trøste sig en smule ved en stor hyldest, som skete tidligere på ugen.

Her blev Kjær nummer 18 i dette års Ballon d'Or-kåring, men det var ikke det, der trak overskrifter.

Forsvarsgeneralen blev storhyldet af den tidligere angrebsstjerne Didier Drogba, som sammen med resten af salen hyldede Simon Kjær for at have reddet Christian Eriksens liv.

Den danske landsholdsanfører modtog stående ovationer fra fodboldkollegaer og alle andre, som var til den prestigefyldte kåring.

Sponsoreret indhold