Annonce
Kongelige22. november 2021

Nu er julen sikret: Her fejrer dronning Margrethe juleaften

Det har været en tradition siden 1972, at den kongelige familie har fejret jul på Marselisborg Slot i Aarhus.2021 bliver derfor heller ingen undtagelse for den kongelige familie
https://imgix.seoghoer.dk/jokke_6_1.jpg
 (Foto: Peter Grosen)
Annonce

Nu er der endelig kommet styr på, hvor dronningen og resten af familien kommer til at danse om juletræet og fejre den 24. december.

For igen i år er valget endt på Marselisborg Slot i Aarhus.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Det har været en tradition siden 1972, at de store højtider fejres netop her.

Men sidste år var det tæt på, at kongefamiliens jul skulle fejres på Schackenborg Slot i Møgeltønder, men på grund af coronasituationen valgte man i sidste øjeblik alligevel Marselisborg.

Annonce

Typisk er dronningen også at finde på slottet i forbindelse med påsken.

Ikke alle er med

Kronprinsfamilien fejrer julen med dronningen i Aarhus.

Prins Joachim, prinsesse Marie og deres to fællesbørn har de seneste år også været en del af fejringen på Marselisborg Slot, men i år tager de fire til Frankrig for at være sammen med prinsessens familie.

Prins Joachims ældste sønner, prins Nikolai og prins Felix, tilbringer julen med deres mor, grevinde Alexandra.

Annonce

Sponsoreret indhold