Krimi17. november 2021

Medie: Fodboldspiller angrebet af maskerede mænd - Barcelona-legendes kone mistænkt

Kheira Hamraoui blev 4. november hevet ud af en bil og overfaldet af maskerede mænd
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/csmphototwo575980.jpg
 Foto: MEGA

Og siden har spekulationerne om, hvem der stod bag det voldsomme overgreb, hvor den kvindelige fodboldspiller blev angrebet med jernrør, vokset.

Først var mistanken nemlig, at det var Kheira Hamraouis holdkammerat i Paris Saint-Germain Aminata Diallo, der skulle have bestilt overfaldet.

Men hun er sidenhen blevet streget på det franske politis liste over mistænkte.

Men nu har sagen så angiveligt taget en mystisk drejning.

Den tidligere spiller i FC Barcelona Eric Abidal skal nu afhøres, mens hans kone, Hayet Abidal, angiveligt er mistænkt i sagen.

Det skriver Marca og Bolavip.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/20211115-211614-3_12mb.jpg

Hayet Abidal, der nu angiveligt mistænkes for at stå bag overgrebet. Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge det franske mediet Le Monde ringede Kheira Hamraoui dagen efter overgrebet til Barcelona-legenden Eric Abidal.

Men noget tyder ifølge mediet på, at PSG-spilleren og Eric Abidal havde en relation til hinanden blandt andet, at Kheira Hamraouis simkort skulle være registreret i den franske tidligere fodboldspillers navn.

De to kender hinanden fra deres tid i fodboldklubben FC Barcelona.

Det franske medier skriver, at motivet bag overfaldet kan have været en form for hævn for et angiveligt forhold, som de to skulle have til hinanden.

Det var holdkammeraten, Aminata Diallo, der kørte bilen, da holdkammeraten den 4. november blev overfaldet.

Her blev hun hevet ud af bilen og overfaldet af de to maskerede mænd.

Overfaldet varede få minutter.

Også et andet fransk medie RMC Sport har spekuleret i motivet om utroskab.

Ifølge dem skulle de to maskerede gerningspersoner have råbt "Nå, så man går altså i seng med gifte mænd?" kort før de slog på fodboldspilleren.

Sponsoreret indhold