Nyheder16. november 2021

Hannah fik klam infektion i ansigtet, efter hun kyssede fyr med skægstubbe

Den unge kvinde fik en mystisk udseende form for "skægpest"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaegstubbe-infektion.jpeg
 Foto: TikTok / @hannahwitts42

Hvad der skulle have været en hyggelig, intim stund endte med at blive lidt af et mareridt for TikTok-brugeren Hannah, der kalder sig @hannahwitts42 på det sociale medie.

Det er brugeren ved navn @nebarb, der har bragt emnet på banen, hvor hun viser, at hendes hage skaller, efter hun har kysset med en fyr med skægstubbe.

Og her viser Hannah så, hvor galt det kan gå, når ens hageparti kommer i nærkontakt med stikkende skægstubbe.

På sin TikTok fremviser hun et stort sår, der væsker og nærmest bobler, som har taget plads på hendes hage, efter hun har kysset med en fyr med skægstubbe.

På et tidspunkt bliver såret så slemt, at det skal forbindes, viser hun på sin TikTok.

I kommentarfeltet gætter mange på, at Hannah højst sandsynligt har fået en infektion med stafylokokker.

Bakterien lever naturligt på huden, men kommer den ind i blodstrømmen, kan det i værste tilfælde føre til blodforgiftning og byldelignende sår.

- Jeg håber, du aldrig kyssede med den beskidte fyr igen, slår en fast i kommentarfeltet.

- Skæg er bogstaveligt talt mere beskidte end toiletbrætter, hvis de ikke bliver ordentligt gjort rent, lyder det fra en anden.

Andre er helt uforstående for, at det kan ske:

- Min mand har haft skæg al den tid, jeg har kendt ham, og det her er aldrig sket for mig, skriver en kvinde i kommentarfeltet.

- Kan nogen please forklare mig, hvordan det her er sket? Jeg elsker at snave med mænd med skægstubbe, lyder det fortvivlet fra en anden.

Sponsoreret indhold