Kendte10. november 2021

Ugens stjerner: Annette Heick fylder 50 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver
Af
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Horoskopet gælder fra onsdag den 10. november til og med tirsdag den 16. november.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Nogle af dine arbejdsopgaver kræver dybdegående analyser, eller at du når ind til sagens kerne for at få resultater. Det kan give nogle udfordringer, hvor du skal bruge ekstra mange kræfter for at få tingene til at fungere eller for at opnå de ønskede resultater.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Christian Fuhlendorff: Fylder 39 år den 15. november

Ulf Pilgaard: Fylder 81 år den 15. november

Ole Olsen: Fylder 75 år den 16. november

FISKENE

19. februar-20. marts

Du dagdrømmer, og det kan være om ting, du ikke vil tale med andre om, fordi du måske synes, at de er lidt pinlige. Måske skal du lette lidt på låget, for det, som du går og fantaserer om, gør andre også, og de kan få glæde af, at du deler med dem. Skriv dine tanker ned!

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Selv om du har lagt op til det helt store gennembrud, bliver det ikke helt så vellykket. Nogle omstændigheder betyder, at du må lægge ekstra mange kræfter i tingene, for at de kan lykkes. Da du næppe vil opgive, må du i stedet acceptere et mindre resultat.

TYREN

21. april-21. maj

Du er indstillet på at have tålmodighed og få større overblik. Du kan med fordel hæve dig op i et ”helikopterperspektiv” for at få det hele med. Det kan være, at du skal rejse for at indsamle viden om andre lande. På grupperejse holder du dig helst for dig selv.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Opgaver er ikke noget problem – og dog alligevel. Der kan være lidt modstand med at få ekspederet tingene videre, og det gør arbejdsprocedurerne langsomme. Det kræver tålmodighed. Sats på det, der lader sig gøre, for planer kan aflyses, og så er det spildt arbejde.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Du er i dit følelsesfulde hjørne. Hvis du er interesseret i spirituelle emner, kan ugen byde på spændende og måske lidt mystiske oplevelser, som kan give indsigt i dine egne psykologiske mekanismer. En anden mulighed kan være, at du kommer på dit livs drømmerejse.

LØVEN

23. juli-23. august

Familieanliggender er i fokus, og du har måske drømme om, hvordan familien bedre kan acceptere hinandens særheder. Er der emner, som er svære at tale om, er det oplagt at gøre det nu for at afdramatisere tingene. Vær et godt eksempel og gå forrest.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Siger du din mening ligeud, kan du træde folk over tæerne. Det kan især udspille sig i forhold til dine søskende. Dine forslag bliver mødt med skepsis, og du bør ikke bruge mere energi på det, for nogle af dine tiltag kan pludselig blive aflyst og bliver derfor ikke til noget.


VÆGTEN

24. september-23. oktober

Helt basale opgaver skal klares. Måske savner du opbakning fra familien eller andre, så vent lidt med dine tiltag, indtil du har nogle, som kan hjælpe dig. Udnyt i stedet tiden til at lægge nogle ”grundsten” til de aktiviteter, som du gerne vil arbejde med fremover.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Ugens samarbejde er givtigt, og der er lagt op til, at du kan få en masse fra hånden. Men forvent forsinkelser – og det kan gøre dig meget utålmodig. Men det nytter ikke at prøve at komme udenom, for der er noget, som du bliver nødt til at bruge ekstra tid på.

SKYTTEN

23. november-21. december

Sager fra marts kan være aktuelle. Du har langt bedre forudsætninger for at kunne færdiggøre projektopgaver nu. Du har sikkert samlet en mængde oplysninger, som du nu kan bruge ud fra et mere sikkert grundlag. Du har mange ideer og teorier – holder de i virkeligheden?

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Det kan knibe med solidariteten fra især dine fagfæller. Vent gerne til senere med forhandlinger. I mellemtiden kan du gøre nogle af dine ideer og holdninger mere forståelige for andre, da du på nogle områder ser tingene i et lidt andet lys, end de gør.

Sponsoreret indhold