Nyheder9. november 2021

Fræk leg i supermarkedet gik HELT galt for Dennis og fruen: Da hun "kom", endte hun på skadestuen

Amerikanske Ashley havde forkælet kæresten Dennis med en fjernstyret vibrator, men midt i grøntsagsafdelingen gik det galt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20120602-100746-pf_23mb.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Mange par hiver sexlegetøj med ind i soveværelset for at krydre parforholdet – og ikke mindst sexlivet – op.

Og det er måske en meget god idé at lade legetøjet blive i soveværelset (eller hvert fald bag hjemmets fire vægge). Spørg nu bare Ashley og Dennis.

Det amerikanske par havde nemlig en særdeles pinlig oplevelse midt i supermarkedets grøntsagsafdeling – og det hele endte sågar med, at Ashley måtte på skadestuen.

Det fortæller parret ifølge Dagens.dk (link fjernet) i det populære TLC-program ”Bizarre Sexskader”.

Ashley og Dennis havde været kærester i omkring et halvt år, da Ashley overraskede ham med et stykke frækt legetøj: En vibrator.

- Jeg lagde den i mine trusser og var klar til at smutte på tur, så jeg gav ham bare en fjernbetjening og sagde værsgo, fortæller Ashley i TLC-programmet Bizarre Sexskader.

Herefter tog det forelskede par på tur – dog ikke til den lokale swingerklub. I stedet havde parret kurs mod det lokale supermarked. Mens de småshoppede, gav Dennis sin kæreste lidt ”fjernstyret nydelse”.

Men i frugt og grønt-afdelingen gik det galt.

- Det føles rigtig godt, og jeg stirrer tydeligvis alt for længe på det her ene æble og tænker, wow, det her er ved at blive virkelig intenst, siger Ashley.

Kort efter kom klimakset, og Ashley fik orgasme. Desværre var hun så uheldig, at hun faldt og slog sit hoved voldsomt.

Afsted gik det derfor mod skadestuen, hvor Ashley blev behandlet.

Den uheldige kvinde var måske også en anelse flov, da hun måtte forklare lægerne, hvorfor hun var kommet til skade – og hvorfor der lå en vibrator i hendes trusser.

Sponsoreret indhold