Hollywood24. januar 2010
Beyoncé: Nu vil jeg være mor
Efter 8 år sammen med Jay-Z er hitsangerinden klar til familieforøgelse
Det skal blive spændende at se, om Beyoncé kan holde på sin yppige former efter en graviditet
Foto: All Over28-årige Beyoncé Knowles og hendes ægtemand, rapperen Jay-Z, har begge enorm succes i øjeblikket, og nu drømmer superparret om at få et barn.
- Jeg vil definitivt have et barn, men jeg ved fra min nevø, at der er meget arbejde. Jeg håber, tingene sker helt naturligt, siger Beyoncé i amerikanske medier.
En lille ny vil blive født ind i en familie, der har rimelig godt tjek på økonomien. Således kom det for nylig frem, at Beyoncé og 40-årige Jay-Z tilsammen tjente hele 650 millioner kroner i sidste regnskabsår, og det gør dem til Hollywoods rigeste par.
De 2 har været sammen siden 2002, og i 2008 blev de gift. Måske bliver 2010 året, hvor de bliver forældre for første gang.