
Tv-vært afslører for åben skærm: - Jeg er uhelbredeligt syg

- Jeg vil dele en hemmelighed.
Sådan lød det tirsdag, da CNN-værten John King for åben skærm afslørede, at han er uhelbredeligt syg.
- Jeg har et defekt immunsystem. Jeg har multipel sklerose.
Der findes ingen kur for den frygtede sygdom, som ødelægger vigtige nervecellers mulighed for at kommunikere med hinanden.

Tak til vaccinerede
Udtalelsen fra King faldt i forbindelse med den ophedede diskussion om vacciner mod corona, som fortsat raser i USA.
John King bruger nemlig sin sygdom til at opfordre alle til at lade sig vaccinere, fordi det blandt andre kan beskytte ham og hans mindreårige søn. Sidstnævnte er for ung til at få vaccinen.
- Jeg er taknemmelig for, at I alle er vaccinerede, sagde han til gæsterne.
- Jeg er taknemmelig for, at min arbejdsgiver siger, at alle de fantastiske mennesker, der arbejder her, er vaccineret, når vi nu kan få vaccinen.
