FEDME

I Mississippi pågår i disse dage en heftig diskussion. Stærke politiske kræfter har i ramme alvor foreslået at gøre det strafbart, hvis restauratører serverer for fede mennesker. Den alvorlige baggrund for det temmelig utraditionelle forslag er, at Mississippi er den amerikanske delstat med den største andel af overvægtige. Hvilket ikke siger så lidt.

Enhver, som har været i USA de seneste år, kan skrive under på, at fedmen nærmest er eksploderet i noget, der ligner en epidemi. Overalt ser man ubeskriveligt tykke mennesker, som dårligt kan gå, men vralter sig igennem tilværelsen. Alt er kingsize på de kanter - ikke bare livvidderne og bagdelene, men også burgermenuerne, chokoladebarerne og sodavandene. Og dén vej rundt er der jo så en forklaring på alt.

Så galt er det ikke gået Danmark. Sammenlignet med amerikanerne er vi stadig en nation af sylfider. Men der er alligevel grund til bekymring: Alle tal viser, at vi også i Danmark bliver tykkere og tykkere.

I virkeligheden er der jo tale om et paradoks: Der har aldrig været talt og skrevet så meget om sund kost og motion. Og alligevel bevæger nålen på badevægten sig kun én vej - opad.

Samtidig tyder noget på, at vi i Danmark er ved at blive opdelt i to grupper: I den ene finder man de velstillede, som er meget bevidste om fedmens svøbe. Og i den anden gruppe er så de socialt dårligt stillede, som har en langt større risiko med de mange kilo og de sygdomme, der følger med. Med andre ord: Er man fed, er man sandsynligvis også fattig.

Fedmeepidemien udgør en stor trussel. Der er al mulig grund til at tage den alvorligt. Vi skulle jo nødig få tilstande a la Mississippi.