96-årig kvinde tiltalt for 11.000 drab er flygtet før retssag

OPDATERET KL. 14:44: Nogle få timer senere blev kvinden fundet igen.
---
En 96-årig kvinde, der arbejdede i en koncentrationslejr under Ander Verdenskrig, er flygtet kort før en retssag i Tyskland.
Det oplyser dommeren i sagen ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Den ansatte er på flugt. Hun forlod sit hjem i morges og tog en taxa med retning mod metrostationen, siger Frederike Milhoffer, der er talsperson for domstolen.
Kvinden, Irmgard Furchner, er anklaget ved retten i Itzehoe i det sydvestlige Slesvig-Holsten i en spektakulær sag, hvor hun er tiltalt for medvirken til ikke mindre end 11.000 drab.
Det skriver jv.dk.
Den vilde tiltale skyldes, at kvinden arbejdede som sekretær i en koncentrationslejr i den polske by Gdansk fra 1943 til 1945, hvor hun referede direkte til lejrkommandanten Paul Werner Hoppe.
Da hun tiltrådte jobbet, var hun bare 18 år gammel.
Allerede i 1954 blev kvinden afhørt første gang, og der forklarede hun, at hun intet kendte til myrderierne.
Det var på trods af, at al kommunkation i lejren gik gennem hende, og at hun havde direkte udsigt til krematoriet fra sit kontor.
I 2015 mødte politiet op på kvindens plejehjem i Quickborn i Slesvig.
Retsmedicinere vurderede, at kvinden var rask og fuldt i stand til at gennemføre en retssag.
Selv betegnede kvinden sagen som "latterlig".
Retssagen har tiltrukket stor international interesse, fortæller Frederikke Millhoffer, der er talsmand for domstolen til mediet SHZ.
- Interessen betyder, at vi er nødt til at gennemføre retssagen i et stort logistikcenter. På første etage indretter vi retssalen. Desuden bliver der etableret et ekstra lokale til journalister, hvor lyden fra retssalen bliver transmitteret direkte, siger hun.