Dræbt af fadølsanlæg til sin egen fødselsdag
Dét, der skulle have været en festlig dag og aften, er endt i en ufattelig tragedie for en brasiliansk familie.
Fødselsaren – den 43-årige Gilson do Nascimento – døde således af det fadølsanlæg, han havde bestilt til sin fest.
Det skriver Metro.
Den tragiske ulykke fandt sted 17. september, da Gilson do Nascimento forsøgte at gøre fadølsanlægget klar til sin fest.
Artiklen fortsætter under billedet...

Gilson blev dræbt af et fadølsanlæg. Foto: Privat
Forinden havde der været problemer med fadølsanlægget, der kun udsendte skum og ingen øl. Derfor havde Gilson kontaktet udlejningsfirmaet, der over telefonen instruerede ham i, hvordan han skulle fikse fadølsanlægget.
Men noget gik gruelig galt, og fadølsanlægget eksploderede, og fragmenter ramte og sårede Gilson fatalt.
Myndighederne i Campo Bom, hvor den fatale ulykke fandt sted, er nu ved at undersøge, hvordan ulykken kunne ske.