Krimi20. september 2021

Otte personer er døde i skyderi på universitet i Rusland

Ifølge Reuters er gerningsmanden bag skyderi på universitet i den russiske by Perm død
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Opdateret klokken 12.12: Gerningsmanden er stadig i live, skriver Reuters. Tidligere var meldingen fra universitetet, at han var blevet "likvideret".Men ifølge den undersøgende komité er han i live og indlagt på hospitalet.

Opdateret klokken 11.20: Angrebsmanden selv blev dræbt efter skyderiet, skriver Reuters. Det var en 18-årig mand, der selv studerede på universitetet.

Opdateret klokken 10.04: Ifølge Reuters har otte personer nu mistet livet.

Mandag morgen har der været skyderi på et universitet i den russiske by Perm.

Der er ifølge flere medier meldinger om adskillige sårede. Nyhedsbureauet Reuters melder om fem døde og seks sårede.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass er der over 10 tilskadekomne.

Universitets pressevagt oplyser ifølge Reuters, at gerningsmanden er død.

Videoer, som florerer på sociale medier, viser personer, der hopper ud af vinduer og flygter fra bygningen.

Desuden er der delt en video, hvor man kan se en bevæbnet mand gå i retning mod skolen.

Sponsoreret indhold