Krimi5. maj 2020

Mystisk kidnapningssag: Kendt svensk rapper blev mishandlet af maskerede mænd

Videobilleder, der angiveligt viser den kendte rapper blive slået, florerer i øjeblikket på de sociale medier
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/krtphotoslive861911.jpg
 (Foto: MEGA)

I Sverige vækker en uhyggelig og yderst mystisk kidnapningssag lige nu opsigt.

På de sociale medier distribueres der i øjeblikket billeder, der angiveligt viser, hvordan en berømt svensk kunstner bliver kidnappet og siden overfaldet.

Det skriver blandt andre det svenske medie Expressen.

Politiet i Sverige undersøger lige nu kidnapningen og det efterfølgende grove røveri og overfald. Dog er sagen svær at finde hoved og hale i, da selve det påståede offer ikke ønsker at hjælpe politiet i deres opklaringsarbejde.

- Jeg er blevet informeret om, at de sociale medier påstår, hvad der er sket ham. Politiet undersøger, om der er grund til at tro, at der er begået en forbrydelse, siger Ola Österling, talsmand for politiet i Stockholm ifølge avisen.

Politiet har kendt til den uhyggelige sag i to uger, efter de i midten af april modtog oplysninger om, at den unge kunstner skulle være blevet bortført af i alt 15 maskerede mænd, og at de efterfølgende skulle have snittet ham med kniv i ansigtet og på overkroppen samt truet ham med pistol.

De maskerede mænd skulle ifølge politiet også have frarøvet ham et Rolex-ur og nogle smykker.

Samme nat som hændelse skete, bare få timer inden den påståede kidnapning fandt sted, standsede politiet en bil. Heri sad den unge rapper sammen med et par andre unge mænd, der alle skulle have forbindelse til det kriminelle svenske "Vårbynätverket".

Her virkede det dog ikke til, at der var synlig konflikt mellem kunstneren og de andre mænd.

Det kriminelle netværk har været indblandet i nogle af Stockholms blodigste gadeopgør, og i marts koblede politiet banden til intet mindre end 40 skyderier siden efteråret 2019.

Det hele var bare et stunt

Hele historien bliver dog kun mere mystisk, da politiet tager kontakt til den unge mand mandag aften, for at sikre sig, at han har det godt.

Det sker efter de voldsomme billeder flittigt bliver delt på Twitter og Instagram.

Her vil den unge rapper ikke på nogen måde medvirke til opklaringen eller hjælpe med at identificere de personer, der skulle være involverede.

I stedet forklarede han, at det hele var en PR-stunt, som han selv havde stablet på benene for at øge sin popularitet. Derfor er politiet nu mere eller mindre på bar bund, og har svært ved at komme videre med sagen.

Ifølge både Expressen har rap-artisten natten til tirsdag postet en opdatering til sine fans på de sociale medier. Her forholder han sig til oplysningerne, og påstår, at han har det godt.

Sponsoreret indhold