Krimi23. september 2020

Mor opdagede børnelokker: Han forsøgte at voldtage datter

En 50-årig mand er tiltalt for flere særdeles grove forhold mod to piger på 11 og 14 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/retten_i_roskilde_6.jpg
 Foto: Thomas Riber-Sellebjerg

En 50-årig mand fra Hedehusene blev anholdt kort efter nytår for at have forsøgt at lokke unge piger helt ned til 10 år til oralsex og samleje.

Manden er tiltalt for flere grove forhold.

Det viser et aktindsigt, som B.T. har søgt i sagen mod den 50-årige mand.

I en af sagerne, hvor han var ude efter en 11-årig pige fra Midtsjælland, opdagede barnets mor ifølge Midt- og Vestsjællands Politi, at hun chattede med den 50-årige, der udgav sig for at være en ung fyr på 19 år.

Han havde i sinde at voldtage den 11-årige pige, står der i anklageskriftet.

En anden ung pige var ikke så heldige, som den 11-årige, hvor moren fik det stoppet.

Den 50-årige lokkede flere unge piger gennem Snapchat til at sende billede af dem selv uden tøj. Ifølge anklageskriftet sendte han selv flere billeder af sine kønsdele den anden vej. Samtidig sendte han også porno fra hjemmesider til dem.

Ifølge B.T. lykkedes det manden at overtale pigerne til at sende pornografiske billeder og film af sig selv til ham.

Og han forsøgte at få dem til at mødes forskellige steder, hvor de kunne have sex, B.T. skriver, at de møder ikke blev til noget.

Under en ransagning af mandens hjem i Hedehusene fandt politiet børneporno på hans mobiltelefon.

Retssagen mod manden starter i slutningen af september.

Sponsoreret indhold