Kendte24. november 2020

Miley faldt i og brød ædruelighed: Jeg drak under lockdown

Cornapandemien og selvisolationen kan få skovlen under hvem som helst
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Umiddelbart før sin 28-åris fødselsdag i år, gik ærlige Miley Cyrus ud og fortalte om seks hårde måneder i fuldkommen ædruelighed.

Hendes 27. år – med et arbejde som popstjerne og status som tidligere Disney-performer – var nødt til at være mere roligt, fortalte hun.

- Jeg havde haft et år, hvor jeg skulle koncentrere mig om at beskytte mig selv.

Men så kom corona.

Og månederne gennem hårde nedlukninger overalt i verden, har for rigtig mange mennesker krævet et lille dulmende glas en gang imellem.

Så nu indrømmer Miley, at hun er mere eller mindre tilbage til start – eller i hvert fald to uger inde i en ny afholdenhed.

Det siger hun til Zane Lowe i podcasten Apple Musics New Music Daily.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg som mange andre faldt i i løbet af pandemien. Jeg kunne aldrig finde på at sidde og fortælle, at jeg har været fucking ædru hele vejen, for det har jeg ikke. Jeg faldt i, og nu da jeg er tilbage som helt ædru i to uger, kan jeg mærke, jeg har accepteret det, lød det fra den 28-årige stjerne.

Ingen løftede pegefingre

Miley, som sender et nyt album ”Plastic Hearts” på gaden fredag, understreger lige derefter, at hun ikke har lyst til at virke hellig, eller pådutte andre at afholde sig fuldstændig fra alkohol.

- For mig er det fucked up, for jeg er ikke en behersket person. Jeg synes ikke, at alle skal være fucking ædru, siger hun, og fortsætter:

- Jeg synes, alle skal gøre det, der er bedst for dem selv. Jeg har intet problem med druk. Jeg har bare lyst til at vågne op og være 100 procent - 100 procent af tiden.

https://imgix.seoghoer.dk/mega640840_025.jpg
 Foto: MEGA

Miley har selv mistet idoler, der ikke blev ældre, end hvad hun selv er lige nu (Foto: Mega)

Bange for "Klub 27"

Miley fortæller til People, at det var den berømte og berygtede ”Klub 27” som fik hende til at standse op, da hun selv ramte den alder.

Mange af hendes egne idoler – store legendatiske musikikoner som Amy Winehouse, Janis Joplin og Kurt Cubain – er døde i en alder af 27. Som regel på grund af alkohol og stoffer.

- Det er en ret afgørende tid. Du bevæger sig ligesom ind i et nyt kapitel, eller også er det ude med dig. Nogle af de her artister kunne ikke styre deres egen magt eller energi. Det er en energi. Og om jeg vil det eller ej, så er det en energi, også jeg er født med.

Se hele interviewet med snart pladeaktuelle Miley Curys fra Apple Music New Music Daily herunder:

Sponsoreret indhold