Reality22. september 2020

”Luksusfælden” kunne ikke hjælpe Karina: Sådan går det hende i dag

44-årige Karina havde mere end almindelig svært ved at acceptere ”Luksusfældens” krav om at skille sig af med sin bil
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luksusfaelden_-_karina.jpg
 (Foto: NENT Group)

I aftenens afsnit af det populære TV3-program kunne seere få indblik i Karinas voldsomme gæld på intet mindre end 500.000 kroner.

Alligevel kunne Karina godt lide at forkæle sin 14-årige datter med luksusgaver finansieret gennem kviklån – også selv om hun var halvanden måned bagud med huslejen.

Der var flere ting, der skulle gå op i en højere enhed, hvis eksperterne skulle have held med at hjælpe Karina ud af sin økonomiske pine. Men der var særligt én ting, som eksperterne krævede:

Karina skulle skille sig af med sin bil.

Men det blev et rungende nej fra den ellers gældsramte Fynbo, der således efterfølgende måtte vinke farvel til eksperthjælpen.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

I dag er det dog en lidt anderledes stemt Karina, som SE og HØR fanger på telefonen:

- Det går rigtig godt, fortæller en glad Karina, der i dag har fået fingrende i et fuldtidsjob.

- Det er et lækkert vikariat med mulighed for fastansættelse, forklarer hun om sit nyfundne fuldtidsjob.

Kenneth Hansen og Carsten Linnemann understregede adskillige gange overfor aftenens hovedperson, at et fuldtidsjob var altafgørende for at komme den enorme gæld til livs.

Og det lader til, at Karina i den grad har taget ordene til sig, når hun ved siden af jobbet, desuden arbejder som vikar på en café.

Økonomien er dog stadig en udfordring for Karina, der stadig ikke har helt styr på afdragsordninger til alle kreditorer:

- Dem har jeg ikke fået gjort så voldsomt meget ved endnu. Jeg har fået lavet nogle afdragsordninger med nogle af dem, fortæller Karina, der dog, næsten symbolsk, onsdag aften har en aftale med et familiemedlem om at lægge et budget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tommerup_6.jpg
 Foto: NENT GROUP/Viaplay og TV3

Det ser skævt ud, når eksperterne lægger Karinas budget frem i TV3's "Luksusfælden".
Foto: NENT Group.

Til gengæld er andre ting ved at være på plads:

- Jeg har fået styr på alt, hvad der hedder husleje, vand og varme og forsikringer, forklarer Karina og understreger, at hun desuden har meldt sig ind i en A-kasse og også er kommet ud af kontanthjælpssystemet.

Karina har selvsagt stadig sin elskede bil, som hun dagligt bruger til at komme på arbejde, der ligger 40 kilometer fra hjemmet i Tommerup på Fyn.

Udsigten til at blive gældfri ser nu lys ud for Karina, der ikke tror på eksperternes 12 år og ni måneder:

- Jeg tror på, jeg er gældfri før, for jeg er indstillet på, at det bare skal ud af verden, så der kun er mit billån tilbage. Det er mit mål, forklarer Karina.

- Jeg tænker, det hele nok skal gå.

Sponsoreret indhold