Krimi24. april 2020

Yderligere 9 danskere med coronavirus er døde

I alt har 403 personer, som var bekræftet smittet med coroanavirus, nu mistet livet. Det fremgår af de nyeste tal fra Statens Serum Institut
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega622890_001.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

Siden i går er der registreret ni nye dødsfald blandt coronasmittede i Danmark.

Det bringer det samlede antal af coronadødstal op på 403. Det fremgår af den daglige opdatering fra Statens Serum Institut.

I alt er dødeligheden for smittede med coronavirus i Danmark på 4,9 procent.

Opgørelsen af antallet af døde omfatter dødstal, der er registreret indenfor 30 dage efter påvist COVID-19 infektion. Coronavirus er altså ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet.

Efter et par dage med faldende indlæggelsestal, er antallet af indlagte siden i går steget med en enkelt.

Der er nu 320 indlagte med coronavirus, heraf ligger 69 personer på en intensiv afdeling, mens 58 har brug for hjælp til at trække vejret fra en respirator. Det er et fald på henholdsvis fem og tre.

Fredag er dr 8210 personer, som er bekræftet smittet med coronavirus, af dem har 5526 overstået infektionen.

Sponsoreret indhold