Krimi22. februar 2021

WHO: Corona kan stamme fra helt andet land

WHO’s forskere mener nu, at corona kan stamme fra et helt andet land end Kina
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/chatuchak.jpg
 Foto: Narong Sangnak/EPA/Ritzau Scanpix

Det er sandsynligt, at coronavirussen, der har forårsaget en verdensomspændende pandemi, og har sendt millionbyen Wuhan og Kina i skammekrogen, nu stammer fra et helt andet land.

Det har et hold forskere i Verdenssundhedsorganisationen WHO fundet ud af.

Der er særligt fokus på Chatuchak-markedet i den thailandske hovedstad, Bangkok, der sælger levende dyr fra hele verden.

Allerede sidste år råbte eksperter op om, at markedet var det perfekte udklækningssted for nye og farlige virustyper, skriver pol.dk.

Nu er markedet endnu engang kommet i søgelyset, fordi den danske professor i virussygdomme, Thea Kølsen Fischer, anser det for »meget sandsynligt«, at coronavirussen kom til Wuhan gennem inficerede dyr, der blev solgt på markeder som netop Chatuchak, skriver Politiken.

Hendes ord har ekstra vægt, fordi hun var en del af det hold fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, der tidligere på måneden var på besøg i Wuhan i et forsøg på at klarlægge kilden til coronaudbruddet.

Oprindeligt har der været teorier om, at coronavirus stammede fra flagermus på et marked i Wuhan.

Sponsoreret indhold