Voldtægt på dansk filmset til storfilmen ”Tenet”
Under de danske forbredelser til storfilmen ”Tenet” – hvori flere scener er skudt i og omkring Nykøbing Falster – er der foregået en voldtægt.
Det skriver filmmagasinet Ekko.
Gerningsmanden imdlertid blevet idømt et år og to måneders fængsel for det seksuelle overgreb.
Nogle af optagelserne til den aktuelle biograffilm "Tene" foregik i Danmark i efteråret 2019, og her rykkede det store produktionshold bag actionbraget ind i feriebyen Lalandia i Rødby, da der skulle skydes nogle scener ved en vindmøllepark i Rødbyhavn på Lolland.
Ifølge Ekko, der har set domspapirerne fra retten i Nykøbing Falster foregik der et groft overgreb, umiddelbart inden de storstilede Hollywood-projekt indtog byen.
Sov sammen i Lalandia
Her fremgår det, at manden – som skulle have et større ansvar i produktionen – er i Lalandia for sammen med en kvindelig kollega at inspicere forholdene inden filmholdet ankommer.
Han og den kvindelige kollega drikker vin en aften, og ender med at lægge sig til at sove i samme seng. Kvinden beskriver ifølge filmmagasinet, hvordan manden befamler hendes bryst og skridt, samt tiltvinger sig vaginalt samleje.
Filmmanden, der nægter sig skyldig, er blevet idømt et år og to måneders fængsel. Han har anket sagen til Østre Landsret.