Krimi25. september 2019

Voldtægt i borgmesterens seng: Nu er der faldet dom

Nu er der faldet dom i sagen, hvor borgmester Nina Hedeagers bolleven stod tiltalt for voldtægt af en kvinde i borgmesterens seng. Han er blevet idømt et års fængsel.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170313-090507-3_69mb_0.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Retssagen har været en af de mest omtalte retssager i år, da den trækker tråde helt op til Københavns Teknik- og miljøborgmester Nina Hedeager Olsen.

Et tidligere medlem af hovedbestyrelsen af Enhedslisten i København er tiltalt for voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

Onsdag lidt over middag faldt der dom i sagen.

Her blev den 30- årige mand kendt skyldig i begge sagens forhold.

Dommeren idømte ham et års ubetinget fængsel.

Det var et enigt domsmandsting, der afsagde dommen. Han blev kendt skyldig i begge forhold, men kun delvist i blufærdighedskrænkelse af borgmester, Nina Hedeager Olsen, da der ikke var nok bevisførelse.

Dommeren forklarede i retten, da hun uddybede dommen, at kvinden havde befundet sig i en tilstand, hvor hun ikke kunne gøre modstand.

Den nu voldtægtsdømte mand skal også betale sagens omkostninger på 60.000 kroner. Derudover skal han også betale erstatning til de to ofre på henholdsvis 30.000 kroner til den forurettede kvinde i voldtægtsspørgsmålet og 14.850 kroner til borgmester Nina Hedeager Olsen.

Efter få minutters betænkningstid sammen med sin forsvarsadvokat valgte den nu dømte at anke sagen til landsretten.

SE og HØR er afskåret for at nævne mandens navn eller identitiet, da navneforbuddet stadigvæk gælder, da dommeren valgte at forlænge det.

Borgmesterens "bolleven"

Borgmesteren har tidligere fortalt, at episoden skete i hendes hjem på Nørrebro.

Efter en "våd aften" i Nina Hedeager Olsens lejlighed 31. marts lagde tre personer udover borgmesteren sig til at sove i hendes seng.

Det er kommet frem under retssagen.

Den 30-årige sigtede mand har forklaret, at han havde samleje med den forurettede.

Ifølge anklageren havde den forurettede kvinde en markant anden forklaring. Hun skulle være beruset og ude af stand til at gøre modstand mod manden, da han trængte op i hende.

Manden har nægtet sig skyldig i sagen.

Han gik selv til politiet, hvor han erkendte forholdene i sagen, men har senere trukket sin tilståelse tilbage.

Det kom frem under retssagen, at den 30-årige mand har haft et seksuelt forhold til Nina Hedeager Olsen.

Han forklarede også i retten, at han kysset med den forurettede på en bar, inden de gik hjem til borgmesterens lejlighed for at sove.

Nina Hedeager Olsen har været sygemeldt under hele forløbet, men er nu så rask, at hun startede på arbejde for 14 dage siden.

Sponsoreret indhold