Krimi10. marts 2021

Voldsomt vejr rammer Danmark

Torsdag kan der komme vindstød af stormstyrke, og der er mulighed for tøsne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/storm.jpg
 Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Torsdag går vejret fra barsk til voldsomt, når et nyt kraftigt vindfelt rammer den sydlige del af den jyske vestkyst og senere også en større del af landet, skriver tv2.dk.

Hen over det sydlige Jylland til Fyn og Sjælland kan der komme vindstød af stormstyrke.

- Udover at vi står op til en regnfuld morgen med mulighed for hvidt nogle steder, bliver det også en meget blæsende dag. Der kan komme vindstød af stormende kuling allerede fra morgenstunden, siger Peter Tanev fra TV2 Vejret.

Hvis der falder nok slud og tøsne, kan det måske lægge sig enkelte steder, men nok ikke mere end nogle ganske få centimeter.

Umiddelbart peger prognoserne generelt på temperaturer over frysepunktet, og dermed vil sneen smelte langt de fleste steder, skriver TV2.

Sponsoreret indhold