Krimi20. januar 2021

Voldsomt vejr på vej mod Danmark

DMI har udsendt varsel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stormvejr.jpg
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Stormende kuling og vindstød af stormstyrke rammer snart Danmark.

Det har DMI netop udsendt et varsel om.

Det voldsomme vejr står til at ramme langs den jyske vestkyst torsdag eftermiddag og fortsætte ud på aftenen og natten.

Der forventes stormende kuling med 20-23 meter i sekundet og vindstød af stormstyrke med 25-28 meter i sekundet.

DMI varsler desuden om forhøjet vandstand i Vadehavet og i den centrale del af vestkysten.

Torsdag aften forventes vandstanden i Vadehavet at nå omkring 2,5 meter over normal vandstand.

Det voldsomme vejr skyldes et lavtryk, som bevøger sig fra Nordsøen mod nordøst til Norge.

Sponsoreret indhold