Annonce
KrimiI går (opd. I går)

Voldsomt skænderi ved Kvickly: Mand anholdt efter muligt skyderi i Nordborg

Vidner fortæller til politiet, at de har set en mand med en pistollignende genstand i Nordborg tirsdag aften
Af: Ritzau
Det var angiveligt et skænderi ved Kvickly, der udviklede sig til et muligt skyderi.
Det var angiveligt et skænderi ved Kvickly, der udviklede sig til et muligt skyderi.
 Foto: Presse-fotos
Annonce

En mand er natten til onsdag blevet anholdt efter et skyderi i Nordborg på Als.

Det fortæller Michael Henriksen, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, tidligt onsdag morgen til Ritzau.

Der er tale om en mand fra lokalområdet. En dommer skal onsdag afgøre, om der er grund til at varetægtsfængsle ham.

Den anholdte, der er 31 år, sigtes for at have affyret skud og for besiddelse af skydevåben, oplyser politikredsen onsdag formiddag.

Politiet modtog tirsdag klokken 19.57 en anmeldelse fra vidner om, at to personer var kommet op at skændes foran Kvickly i Nordborg.

- I den forbindelse så man en bil, der kørte fra stedet, og vidner oplevede, at der blev fremtaget en pistollignende genstand, der blev peget mod et køretøj, og så lød der et brag, fortalte vagtchef Michael Henriksen tidligt onsdag morgen.

Annonce

Ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen.

- Det er vigtigt at understrege, at der ikke var fare for udenforstående. Det var noget internt, det handlede om. Så der er ikke noget at være nervøs for i lokalområdet, siger vagtchefen.

Manden, som ifølge vidner holdt den pistollignende genstand, blev anholdt efter midnat natten til onsdag.

Begge de to personer, der var involveret i hændelsen, er mænd fra lokalområdet, oplyser vagtchefen.

Annonce

Ifølge politiet er der tale om "en intern uoverensstemmelse."

I forbindelse med efterforskningen har politiet ransaget flere adresser i lokalområdet i forsøget på at finde den pistollignende genstand.

På grund af sagen placerer politiet en såkaldt mobil politistation ved Netto og Kvickly i Nordborg fra klokken 12 til 14 onsdag.

Annonce

Sponsoreret indhold