Krimi28. december 2023

Voldsomt røveri mod SuperBrugsen: Truede kassemedarbejder med kniv

Nordjyllands Politi efterlyser en mand efter et røveri mod en SuperBrugsen i Aalborg
SuperBrugsen i Aalborg, hvor en kassemedarbejder blev truet med kniv. 
SuperBrugsen i Aalborg, hvor en kassemedarbejder blev truet med kniv.
 Foto: Presse-fotos.dk

Politiet leder lige nu efter både vidner og gerningsmand til en uhyggelig hændelse i SuperBrugsen i Sjællandsgade i Aalborg.

Her blev en medarbejder ved kassen truet med kniv, oplyser Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

Efterfølgende løb gerningsmanden mod Øster Alle og Bjørnøgade, hvor politiet nu er massivt til stede for at lede efter ham.

Ifølge politiet var gerningsmanden maskeret og iført sort tøj og en sort jakke med hvidt mærke foran. I forbindelse med sin flugt smed han sit tøj og løb videre i noget andet.

Har man oplysninger i sagen, skal man kontakte politiet.

Sponsoreret indhold