Krimi9. februar 2023

Voldsomt overfald på 13-årig dreng deles på sociale medier

Lige nu florerer en video på de sociale medier af et overfald på en 13-årig dreng. Men det er ulovligt, advarer politiet
Politiet opfordrer forældre til at tage en snak med deres børn om at dele ulovligt indhold på sociale medier. 
Politiet opfordrer forældre til at tage en snak med deres børn om at dele ulovligt indhold på sociale medier.
 Foto: Colourbox

En video af en 13-årig dreng, der bliver udsat for vold af en jævnaldrende elev på en skole i Tønder Kommune, bliver i disse dage delt på sociale medier.

Det får Syd- og Sønderjyllands Politi til at advare mod at dele videoen, da det er ulovligt. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelsen.

Overfaldet skete ifølge politiet i sidste uge. Det blev filmet og florerer altså nu på sociale medier. Eleverne går på Tønder Distriktsskole - Overbygningsskolen.

- Syd- og Sønderjyllands Politi og Tønder Kommune advarer i denne sammenhæng om, at det er ulovligt at dele denne type billeder og videoklip og opfordrer til, at man sletter materialet, hvis man modtager det.

- Vi opfordrer også til, at forældrene tager en samtale med deres børn om problemstillingen, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Drengen kom ifølge politiet ikke umiddelbart til skade under episoden. Imens håndteres selve episoden separat af myndighederne.

Sponsoreret indhold