Krimi15. marts 2019

Voldsomt økseoverfald: Her er politiets SKRÆMMENDE fund i lejlighed

Onsdag blev en ejendomsfunktionær overfaldet med en håndøkse i et lejlighedskompleks på Østerbro. En 50-årig mand er blevet sigtet for drabsforsøg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/81358-548680_1.jpg
 Foto: Local Eyes

Da Københavns Politi reagerede på anmeldelsen om økseangrebet, blev de i lejligheden mødt af flere uhyggelige fund.

Det skriver Ekstra Bladet, som var til stede under grundlovsforhøret mod den 50-årige mand, der er sigtet for drabsforsøg ved at have hugget ejendomsfunktionæren flere gange i hovedet og på kroppen med øksen.

Han blev jagtet ud af etageejendommen og blev hårdt kvæstet.

Under grundlovsforhøret kom det frem, at et hug fra øksen trængte gennem offerets pandehus og kranie.

Ringede selv

Den nu sigtede mand ringede selv til politiet efter overfaldet:

- Hallo? Jeg er bange for, at jeg har forsøgt at slå en ihjel, lød den sigtedes opkald til alarmcentralen.

Da betjentene ankom til gerningsstedet omkring klokken 9.30 onsdag morgen, blev de ved indgangen mødt af offeret, som blødte kraftigt fra hovedet.

I lejligheden hang der sedler med ordrer om at dræbe, men der var også placeret en række forskellige våben rundt omkring i lejligheden.

Det kom frem under grundlovsforhøret.

En mukkert, lægtehammer, en kniv og en dolk gemt i en læderskede var blandt politiets fund i lejligheden.

Se flere billeder på Local Eyes.

Alle våbene var angiveligt 'strategisk placeret', 'således at man hurtigt kunne gribe dem' i selvforsvar lød det i anklagerens dokumentation i retten i følge Ekstra Bladet.

Politiet fandt også flere hjemmelavede skunk-væksthuse.

Ifølge offeret begyndte overfaldet, efter han havde banket på den 50-årige mands dør for at tilbyde sin hjælp, fordi den sigtede havde virket psykisk ustabil.

Den 50-årige mand nægter sig skyldig.

Sponsoreret indhold