Krimi3. august 2023

Voldsomme uroligheder på festival: Masseslagsmål og totalt kaos

En festival i Stockholm er blevet ramt af alvorlige uroligheder
STOCKHOLM 20230803 Oroligheter har utbrutit vid en regimtrogen eritreansk festival på Järvafältet i Stockholm på torsdagen. Polis på plats i Järva. Foto: Niklas Svahn / TT / kod 10510. (Foto: 10510 Niklas Svahn /TT/Ritzau Scanpix)
Politiet er mødt taltstærkt op i Järvaf¨ltet i Stockholmsområdet, hvor der er udbrudt voldsomme uroligheder under en festival med folk fra Eritrea.
 Foto: Niklas Svahn/TT/Ritzau Scanpix

Otte mennesker er torsdag kommet alvorligt til skade under uroligheder ved en eritreisk festival i Stockholm.

Det skriver Region Stockholm på sin hjemmeside torsdag.

Derudover er syv personer bragt til hospitalet med mindre alvorlige skader.

55 personer er kommet til skade i et eller andet omfang, heraf tre betjente, oplyser politiet ifølge Aftonbladet. Mindst 100 er blevet anholdt ifølge nyhedsbureauet TT.

Voldsomme slagsmål opstod mellem regimetro personer ved festivalen og moddemonstranter, som var dukket op i stort antal.

Det svenske medie Expressen skriver, at personer ved området rev et telt ned og brugte teltpæle som våben mod politiet.

Der skal også være blevet kastet med sten.

Billeder derfra viser telte i flammer og løbende betjente. Der kan også ses brændende biler.

Overlæge Patrik Söderberg, som udtaler sig på vegne af Region Stockholm, siger, at der er tale om "en kompliceret og omfattende indsats" på stedet.

- Der er mange mennesker i bevægelse på stedet, og den samlede status over skaderne er stadig uklar, siger han ifølge regionens hjemmeside.

Festivalen fandt sted ved naturområdet Järvafältet.

Motorvejen E18 blev lukket i begge retninger. Det skyldes, at der har været mennesker på vejbanen.

De svenske medier Expressen og Aftonbladet begyndte først at berette om situationen ved festivalen ved 14-tiden.

Mindst ni store politikøretøjer var til stede ifølge Expressen.

Også redningstjenester og ambulancer var på stedet, men Helen Wickberg, teamleder for SOS Alarm, kunne ikke sige, hvor mange det drejede sig om.

- Der er vældig mange, som har ringet til os, sagde hun til TT.

Festivalen, som det drejer sig om, hedder Festival Eritrea Scandinavia, og har ifølge lokalmediet Nyhetsbyrån Järva været arrangeret siden 1990'erne.

Den har tidligere fået kritik for at være loyal over for styret i Eritrea.

Sponsoreret indhold