Krimi6. maj 2019

Voldsomme billeder: Dødstallet stiger efter nødlanding

De russiske myndigheder bekræfter, at mindst 41 personer kan være omkommet efter en nødlanding i lufthavnen i Moskva
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190506-092508-l_8mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Dødstallet er kun steget og steget, efter et fly fra det russiske flyselskab Aeroflot søndag måtte nødlande i Moskvas lufthavn.

Dødstallet er 41, det oplyser Ruslands havarikommision.

Tallet kan man dog ikke helt regne med endnu, da den russiske sundhedsminister, Veronika Skvortsova, oplyste, at 38 personer er omkommet.

Flyet nåede kun at være i luften i kort tid, inden det måtte vende om og nødlande i Sjeremetjevo-lufthavnen i Moskva. Angiveligt på grund af tekniske problemer.

Flyet lettede 18.03 og nåede at være i luften i 27 minutter. Det var på vej til Murmansk i den nordlige del af Rusland, som ligger tæt på grænsen til Finland og Norge.

Flammehav

Nu viser flere videoer, at flyet brød i brand kort efter en meget hård nødlanding.

En overvågningsvideo fra lufthavnen viser, hvordan flyet i høj fart rammer landingsbanen.

Flammerne fra motorerne klister sig til flyet, der forsætter ud ad landingsbanen.

Advarsel: Voldsomme billeder.

En video der florerer på Twitter viser, at en passagerer har optaget inde fra flyet. Her kan man se flammerne udenfor vinduet.

Passagerflyet er af typen Sukhoi Superjet 100.

Opdateres...

Sponsoreret indhold