En bus med 60 personer ombord er forulykket i det østlige Sverige nær Linköping.
Det skriver det svenske medie SVT.
Ifølge Ritzau er tre personer kommet "meget alvorligt" til skade, efter at bussen med universitetsstuderende væltede ved den svenske by.
Mindst 13 er blevet bragt til hospitalet.
Bussen er væltet og er endt i grøften på motorvej E4 tæt på Linköping.
Der er flere redningstjenester på stedet, lyder det.
Vejen er spærret i sydgående retning, oplyser svensk politi til mediet.