Krimi16. juli 2022
Voldsom trafikulykke: Otte ambulancer til stede
Ambulancer og en lægehelikopter var rykket ud til et uheld i Grenå

Foto: Presse-fotos.dk
To biler er kørt sammen i Greenå i Østjylland lørdag eftermiddag.
Politiet fik anmeldelsen klokken 15.24 og er lige nu massivt til stede.
Mindst otte ambulancer skulle angiveligt have været til stede ved ulykkesstedet. Derudover blev der også tilkaldt en lægehelikopter.
– Det er to modkørende biler, der er stødt frontalt sammen. Der har været omkring seks personer i alt i bilerne, hvor nogle af dem har været børn, fortæller vagtchefen fra Østjyllands Politi.
Gudskelov skal ingen af de involverede have livstruende skader.

Foto: Presse-fotos.dk