Krimi21. juli 2025 (opd. 21. juli 2025)

Voldsom trafikulykke: 45-årig har mistet livet

En trafikulykke søndag på Djursland har kostet en 45-årig mand livet

En 45-årig mand er afgået ved døden efter at være involveret i en trafikulykke søndag på Djursland.

Det oplyser Østjyllands Politis presseafdeling.

Ulykken blev anmeldt klokken 09.45 søndag formiddag. To biler var kørt frontalt sammen på Keldshøjvej nær Hemmedvej ved Hemmed.

I den ene sad den nu afdøde 45-årige mand og i den anden en 78-årig mand, som ikke kom kritisk til skade.

Den 45-årige mand blev efter ulykken fløjet med lægehelikopter til Aarhus Universitetshospital. Her afgik han ved døden natten til mandag.

Politiet undersøger fortsat de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Den 78-årige mand er ikke blevet sigtet for noget.

Sponsoreret indhold