Krimi24. december 2019

Voldsom snestorm koster 80 islandske heste livet

En voldsom snestorm har taget livet af mindst 80 heste på Island, mens 100 stadig savnes. Flere af de heste, der har overlevet stormen, er voldsomt forkomne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-12-24_kl._13.06.20.png
 (Arkivfoto: MEGA)

En usædvanlig snestorm på Island har ikke bare begravet høje bygninger i metervis af sne – den har også kostet adskillige islandske heste livet, mens endnu flere savnes.

Det skriver det islandske medie RUV ifølge Iceland Review.

Indtil videre er omkring 80 heste bekræftet døde i den voldsomme storm, mens 100 heste stadig savnes - og frygtes døde i stormen, der rasede i sidste uge.

Mange af de heste, der har overlevet stormen og som nu er bragt i sikkerhed, lider af ekstrem udmattelse.

En dyrlæge kalder tragedien uden fortilfælde.

De døde heste havde således ingen chancer for at overleve, selv om de er kendt for at være yderst hårdføre, fortæller en dyrlæge fra den islandske fødevare- og veterinærmyndighed (MAST):

- Der var ingen mulighed for at nå hestene i to eller tre dage. Hestene var helt ude af syne. Under sådan nogle forhold er der intet, du kan gøre, og hestene stod uden vand og foder i al den tid, siger dyrlægen Sigridur Björnsdóttir fra MAST ifølge Iceland Review.

- Jeg har arbejdet indenfor det her område i 25 år, og det her er en unik hændelse i den periode. Vi kunne ikke have forudset det, siger hun videre.

Værst ramte stormen et område kaldet Hunavatn, hvor næsten 80 heste mistede livet.

Sponsoreret indhold