Annonce
Krimi1. juli 2025

Voldsom dag på Roskilde Festival: Brugte trillebør som våben

Politiet havde nok at se til på Roskilde Festival mandag, hvor de måtte rykke ud til uroligheder flere gange
Unge mennesker samlet til årets Roskilde Festival, hvor der mandag var flere store slagsmål på campingområdet.
Unge mennesker samlet til årets Roskilde Festival, hvor der mandag var flere store slagsmål på campingområdet.
Annonce

LÆS OGSÅ: Dyr start på festen: Hundredvis af bøder på Roskilde Festival

TIP OS ANONYMT: Er du på Roskilde Festival og er blevet udsat for noget kriminelt? Del din oplevelse i en mail til patrick@sh.dk

Årets Roskilde Festival er godt i gang med at bage op til de mange koncerter, som begynder at løbe af stablen i morgen onsdag.

Men selv om musikken endnu ikke er begyndt at spille, så har de mange gæster haft svært ved at holde sig i skindet mandagen igennem, hvor der været adskillige sager for politiet.

Og det endda nogle meget voldsomme af slagsen.

Voldsomme slagsmål: Flasker, peberspray og en trillebør

I Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport for mandagen skriver de blandt andet, at der har været store problemer mandag aften med to grupper af fodboldfans.

I løbet af mandag aften var der flere alvorlige sammenstød, hvor der flere gange blev brugt våben, mener politiet.

Klokken 20.45 fik ordensmagten en anmeldelse om, at der var et slagsmål i gang på campingområdet mellem to grupper af fodboldfans - ved politiets ankomst ønskede ingen dog at melde noget.

Kort tid efter kom 20 til 30 mennesker - igen fodboldfans - i et større slagsmål, hvor unge mænd i alderen 17-18 deltog i slagsmålet og i den forbindelse var kommet til skade.

Ifølge SE og HØRs oplysninger, så er der tale om fodboldfans fra vestegnsklubben Brøndby IF og hovedstadsklubben FC København.

Annonce

De unge mænd var blevet tildelt slag med flasker, aluminiumsstænger og havde fået sprøjtet peberspray i ansigtet.

En time senere var den gal igen, da 10-20 personer indledte sig i et masseslagsmål, hvor der denne gang blev brugt campingstole og sågar en trillebør som våben, skriver politiet.

Kun en person ønskede at anmelde noget efter de mange episoder, som ifølge en ung mand skyldtes, at de var fans af et bestemt fodboldhold.

Kokain og hash

Det var ikke kun slagsmål, som politiet rykkede ud til mandag på Roskilde Festival. Her fandt de også flere gange euforiserende stoffer.

Annonce

Klokken 15.20 blev en 22-årig kvinde sigtet for at være i besiddelse af otte gram hash, mens en 19-årig mand blev taget med først et gram kokain, mens der senere blev fundet 11,83 gram kokain på hans bopæl.

Værst så det ud for en 25-årig mand, som blev sigtet for videresalg ved at være i besiddelse af 99 gram hash, 4,88 gram kokain fordelt i flere poser samt 1,43 gram kokain, som ligeledes var fordelt i flere salgsposer.

Politiet fandt ligeledes et kontantbeløb på manden - han blev anholdt og kørt med på politistationen, hvorfra han senere blev løsladt.

Annonce

Sponsoreret indhold