Voldsom brand i København

Politi og brandvæsen er onsdag formiddag til stede i Indre by i København.
Det skyldes en voldsom brand, der bød ud omkring taget på adressen Borgergade 11 - ved siden af hotel WakeUp.
Det oplyser Københavns Politi på Twitter.
Her fremgik det først, at situationen opstod i Adelgade, hvilket har skabt lidt forvirring.
- Vi fik anmeldelsen klokken 11.01 om en brand på hotel Wake Up, og det er et tag, der brænder, siger Henrik Storm, der er vagtchef ved Københavns Politi eksempelvis til TV2.
Begge gader ligger i det centrale København ikke langt fra Gothersgade og Kongens Have.
Onsdag omkring middag er der fortsat spærret af omkring hotellet og de omkringliggende gader, så politiets opfordring er, at man finder alternative ruter, hvis man færdes der omkring.
Det vides ikke, om der er personer, der er kommet til skade i forbindelse med ildebranden.
Ekstra Bladet har talt med et vidne, der har set røgdykkere arbejde med skum på toppen af bygningen. En kilde inde i bygningen fortæller til avisen, at branden er opstået, efter der var gået ild i et lille stykke tagpap.
Hovedstadens Beredskab skriver, at tagbranden lukker en del røg ud i resten af indre by, hvilket betyder, de modtager mange opkald om røglugt.
De henviser til, at arbejdet med slukningen onsdag omkring middag stadig er i gang.