Krimi12. november 2020

Voldsom brand i Hvidovre: 11 kørt på hospitalet

En voldsom brand i et boligbyggeri i Hvidovre har natten til torsdag sendt 11 personer på hospitalet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/image0.jpeg
 (Foto: Presse-fotos.dk)

En voldsom brand raserede natten til torsdag et boligbyggeri i Hvidovre, og 11 personer måtte køres på hospitalet.

Det oplyser Københavns Politi til B.T.

Branden var så voldsom, at den hurtigt spredte sig til tagkonstruktionen, der blev omslugt af flammer.

Undervejs måtte alle beboere evakueres, og to personer måtte reddes ud af den brændende bygning.

- Ingen er kommet alvorligt til skade. Alle beboerne kom godt ud af lejlighederne, men der var lige to, som måtte hjælpes ud af brandvæsenet, fortæller vagtchef ved Vestegnens Politi, Jens Møller, til B.T.

I alt er 11 personer blevet kørt på hospitalet for at blive tjekket for røgforgiftning efter branden.

Kort før klokken 05 i morges meddelte Hovedstadens Beredskab, at branden nu var under kontrol, men at slukningsarbejdet og det videre forløb ventes at fortsætte i dagtimerne.

Sponsoreret indhold