Krimi20. september 2023

Virksomhed i brand to gange på en uge: Ejer frygtede det værste

For anden gang på en uge er beredskabet blevet kaldt ud til Sjøbeck Øl & Vand på grund af brand
Brand i øldepot
Den første brand ramte øldepotet i Rødovre 11. september, og siden har der været endnu en påsat brand.
 Foto: presse-fotos.dk

En række brande har det seneste år raseret i Rødovre og for øldepotet Sjøbeck Øl & Vand er det sket hele to gange på blot en uge.

– Jeg har det ad helvede til, og har på nuværende tidspunkt ikke overblik over skadernes omfang. Jeg frygter det værste og vi kommer helt sikkert ikke ud med forsyninger i dag, sagde Johnny Sjøbeck til Sn.dk efter den første brand ramte øldepotet 11. september.

Den første tirsdag lavede ifølge mediet store skader på tagkonstruktionen, mens der ikke skete voldsomme skader ved den anden, der skete tirsdag 19. september.

Brand har fat i taget
Branden fik 11. september godt fat i taget og forårsagede store skader, mens branden 19. september blev opdaget i tide, således at der ikke skete ydereligere.
 Foto: presse-fotos.dk

Ifølge Københavns Vestegns Politi er der tale om påsatte brande, men de to brande – og de øvrige brande i byen – betragtes som enkeltstående sager.

– Vi efterforsker de to brande, der har været på et øldepot på Korsdalsvej i Rødovre, som påsatte, og som isolerede hændelser mod øldepotet. På dette stadie af efterforskningen har vi ikke mulighed for at udtale os om motiv, lyder det fra Københavns Vestegns Politi.

Sponsoreret indhold