Krimi19. april 2022

Ville købe Alfie en sidste gave: Nu kæmper hun for sit liv

Under en ferie på Bali ville en mor lige give sønnen en ekstra fødselsdagsgave. Men den tur endte på frygteligste vis
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bali_familiefoto_.png
 GoFundMe

Det var et længe ventet afbræk fra hverdagen til ferieparadiset Bali.

For første gang siden coronanedlukningen var familien Richards udlands.

Moderen Peta arbejdede nemlig som sygeplejerske under pandemien, og derfor var der rigelig at se til for hende derhjemme og på arbejdet.

Endelig gik pandemien den rette vej, og hun kunne sammen med manden Matt og deres to drenge Sonny på fire og Alfie på 3 år rejse til deres favoritdestination, Bali.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/bali_foto_gave.png

Familien elsker at rejse. Her ses ægteparret Peta og Matt på deres tur til Filippinerne.
Foto: Privat.

Under ferien fyldte Alfie år, og det skulle selvfølgelig fejres. Peta ville dog lige finde en allersidste gave til sønnen.

Derfor hoppede hun på motorcyklen efter den sidste gave. Men selv om turen kun burde vare syv minutter, fik den tur katastrofale følger for Peta.

Peta Richards er en erfaren motorcyklist med internationalt kørekort, og derfor burde den korte køretur være en smal sag.

Men i stedet for at vende tilbage til familien med en ekstra gave til sønnen endte Peta på hospitalet, hvor hun nu kæmper for at overleve.

Hun var udsat for en sand tragedie.

– Det er svært at få de nøjagtige detaljer. Hun var alene, da det skete, og det var i Bali, siger familiens nære ven Rachel Berben til News og fortsætter.

– Men vi ved, at hun blev kørt ned af en anden person på en scooter. Herefter blev hun kørt til et hospital i Bali med voldsomme skader på hovedet. Inden for 24 timer blev hun overført til det internationale hospital i Kuta, hvor hun var otte dage, inden hun blev sat på et evakueringsfly tilbage til Melbourne, hvor hun nu er på intensivafdelingen på Alfred Hospital.

Rachel Berben beskriver sin veninde som den mest omsorgsfulde, venlige og uselviske person.

Selv om Peta Richards arbejdede lange dage med at behandle COVID-19-patienter, kørte hun stadig rundt med plejepakker til venner, som blev ramt af virussen under pandemien.

Koma i Australien

Familiens ven Rachel Berben lærte at kende Peta Richards gennem en mødregruppe, og hun fortæller, at turen til Bali har vendt familiens liv på hovedet.

Nu forsøger Berben at gøre sit for at hjælpe familien.

Derfor har hun startet en indsamling på GoFundMe, som hedder Petas kamp for livet.

Her beskriver hun, hvordan Peta Richards tilstand er i dag.

Peta har fået alvorlige hovedskader, herunder en hjerneblødning, et kraniebrud og omfattende hjernehævelse.

Hun fik en livreddende stor hjerneoperation på Bali, hvor de fjernede en del af hendes kranie for at lette trykket i hendes hjerne, og hun kæmper i den grad for livet tilbage i Australien.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/peta_kaemper_for_sit_liv_.png

Peta Richards kæmper for at vende tilbage til sine drenge.
Foto: Privat.

– Hun forbliver stærkt bedøvet i koma. Hun har nu et hold af specialister, som er involveret i hendes pleje, og vi ved, at hun er i de allerbedste hænder, skriver Berben på GoFundMe og fortsætter.

– Hun vil have en usædvanlig lang tilbage til hverdagen med lang genoptræning, og på dette stadie kan vi kun måle hendes fremskridt på daglig basis.

Indsamling går amok

Indsamlingen er lavet for at hjælpe ægtemanden Matt, som lige nu er alene med parrets to børn.

Pengene skal hjælpe med de mange omkostninger, som der er i forbindelse med Peta Richards hospitalsregninger.

Og hver en lille cent tæller, lyder det.

Men der er snak om langt mere end en lille cent.

Indsamlingen har blot været online i lidt mere end 24 timer, og donationerne strømmer ind.

I skrivende stund er der lykkedes dem at indsamle mere end 430.000 kroner til familien.

– Vi ved ikke, hvordan livet kommer til at se ud de næste seks måneder eller om et år eller længere tid end det.

– I løbet af de kommende dage, uger og måneder skal Matt ikke kun tage sig af Peta, deltage i hospitalsaftaler, tage for og imødekomme eventuelle skiftende behov. Samtidig skal han nemlig passe på sine drenge, lyder det.

Udover at det vælter ind med donationer til familien, vælter det også ind med omsorg og søde beskeder rettet mod familien.

– Vi kæmper alle sammen for dig smukke Peta, skriver en doner.

– Kære Peta, sender dig masser kærlighed og styrke, mens du kæmper for at komme tilbage til dine drenge, skriver en anden.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Det flyder med kærlighed og omsorg sendt i familiens retning.

Nu kan vi blot krydse fingre for, at Peta atter vender hjem til sine tre drenge med godt helbred.

Det ville i hvert fald være en gave, der slår alle dem, sønnen Alfie fik i forbindelse med sin fødselsdag.

Sponsoreret indhold