Krimi8. marts 2025

Vild forklaring fra pædofil voldtægtsmand: - Min penis var for lille

En perverteret stedfar er netop blevet dømt for at have begået overgreb på sin steddatter i årevis - han havde dog en sindssyg søforklaring om, hvorfor han IKKE var gerningsmanden
Brandon Robert Berg påstod over for politiet, at hans penis var for lille til at begå seksuelle overgreb.
Brandon Robert Berg påstod over for politiet, at hans penis var for lille til at begå seksuelle overgreb.

LÆS OGSÅ: Robert Hansen var med til af fælde sig selv i voldssag: Hånede offer

Der findes dårlige forklaringer, og så findes der 44-årige Brandon Robert Bergs forklaring.

Han sad for nyligt tiltalt ved en amerikansk domstol for at have begået seksuelle overgreb på sin steddatter igennem fire år.

Men han havde en helt særlig forklaring på, hvorfor han ikke var sin datters overgrebsmand - hans meget lille tissemand.

Det skriver amerikanske People, efter manden blev dømt til hele 80 år bag tremmer.

Sagen startede tilbage i 2020, da den dengang 19-årige steddatter gik til politiet i Arapahoe, Colorado, og fortalte, at hun var blevet misbrugt gentage gange af stedfaren.

Ifølge teenageren startede det seksuelle misbrug, da hun var kun 15 år gammel - og hendes biologiske mor var ligeledes med til den bestialske behandling.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-07/Rebecca-Berg.png
Rebecca Berg var den biologiske mor til offeret i sagen - men hun deltog selv i flere af de seksuelle overgreb.
 Foto: Politi/Mugshot

- Min penis er for lille

Politiet fik i forbindelse med de meget alvorlige anklager stedfaren til afhøring, hvor den absurde forklaring kom på bordet.

- Han forklarede, at det ikke var muligt for ham at have seksuelt samleje, fordi hans mavefedt var i vejen, og fordi han penis i øvrigt også var for lille, har anklagemyndigheden forklaret om sagen.

Derudover forklarede han også over for politiet og i retten, at han havde en alternativ seksuel orientation, hvorfor han var uinteresseret i sex.

Ifølge steddatteren udsatte Brandon Robert Berg hende også for vold adskillige gange.

Hun havde blandt andet et stort ar på ryggen, som skulle stamme fra en gaffel, som stedfaren havde brugt til at "skære" i hende.

Hun havde ligeledes et brandmærke på den ene arm, hvor der skulle være brændt initialerne "RB" ind.

Pigens mor - Rebecca Berg - blev ligeledes dømt i forbindelse med sagen, hvor hun blev kendt skyldig i at have bistået de seksuelle overgreb og derfor blev dømt for medvirken til incest.

Hun blev idømt mellem fire års fængsel indtil livstid - hun skal derudover stå på en liste over seksualforbrydere de næste 20 år, hvis hun bliver løsladt.

På trods af den lettere absurde undskyldning, blev parret - udover datterens forklaring - dømt på baggrund af dna-beviser.

Sponsoreret indhold