Krimi23. juli 2020

Venedig har store problemer: Turister er for tykke til gondolerne

Der må skæres en smule ned på antallet af passagerer i bådene i den italienske turistby – folk er blevet for store
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega228986_006.jpg
 Foto: MEGA

Om der simpelthen er tale om konsekvenser efter coronakilo i den romantiske kanalby, Venedig, er ikke til at vide.

Men under alle omstændigheder er sammenslutningen af gondolierer kommet frem til, at en reduktion af personer ombord i bådene har været nødvendig.

Det maksimale antal passagerer er gået fra seks til fem.

Det kommer vel ikke bag på nogen, at coronaudbruddet i især Italien har været en tung byrde for landets turistdesitanationer, men ifølge CNN Travel er der med de besøgenes tilbagekomst dukket et nyt problem op.

Her er det dog ikke afstandsrestriktionerne, der kommer i vejen.

Men nærmere turisternes vægtøgning.

https://imgix.seoghoer.dk/mega235882_007.jpg
 Foto: MEGA

Turisternes vægt skaber problemer, når der skal synges sonater i det klare måneskin i den romantiske kanalby
(Foto: Mega)

  • - I løbet af de sidste 10 år eller der omkring, er turisterne begyndt at veje mere – og i stedet for at bede dem om at træde op på en vægt, før de sætter sig i båden, skærer vi ned på antallet, siger Andrea Balbi, der er formand for sammenslutningen.

Som bomber

Ændringerne gælder ifølge Balbi for de smalle af bådene, der smyger sig gennem de små kanaler, hvorimod de større ”da parada”-gondoler, der sejler gennem byens hovedtrafikåre, Canal Grande, går fra 14 til 12 passagerer.

Raoul Roveratto, der står i spidsen for mindre de i alt 180 substituerende gondolsejlere, lægger ikke ligefrem fingre imellem, når han skal beskrive udfordringen med de tunge turister over avisen La Republica:

  • - Det er som bomber, der bliver læsset på. Og når båden er helt fyldt, er det som om den synker for dybt og vandet begynder at strømme ind, fortæller han, og fortsætter:
  • - At forsøge at komme fremad med over et halvt ton kød om bord er farligt.
  • I Venedig har 433 gondoler i øjeblikket licens, udover de 180 ekstra både, men på grund af Covid-19's indvirken på turismen, er der skåret en del ned på også antallet af aktive gondoler.

    Sponsoreret indhold