Krimi1. december 2022

Vej spærret efter "muligt kemikalieudslip": Luk døre og vinduer

Det mulige kemikalieudslip udgør ikke nogen fare for mennesker, men det er ildelugtende, lyder det fra politiet
Torsdag eftermiddag kan der være trafikale udfordringer ved Thorvaldsensvej grundet et muligt kemikalieudslip. 
Torsdag eftermiddag kan der være trafikale udfordringer ved Thorvaldsensvej grundet et muligt kemikalieudslip.
 Foto: Presse-Fotos

Torsdag eftermiddag er Thorvaldsensvej spærret af efter et muligt kemikalieudslip ved Landbohøjskolen på Frederikberg.

Nærmere bestemt på strækningen fra Bülowsvej mod Grønnegårdsvej.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

'Vi har i øjeblikket afspærret Thorvaldsensvej fra Bülowsvej til Grønnegårdsvej grundet oprydning ved et muligt kemikalieudslip ved Landbohøjskolen,' skriver de.

Det mulige udslip er ikke er ikke farligt, men det kan have en ubehagelig lugt, lyder det fra politiet, som opfordrer til, at beboere i området lukker døre og vinduer.

'Vi anbefaler beboerne i området at holde vinduer lukkede, da lugten er ubehagelig.'

Politiet oplyser desuden, at afspærringerne kan give en del trafikale udfordringer på stedet, og derfor opfordres bilister til at søge alternative ruter.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold