Varebil kører frontalt sammen med bil: En person alvorligt kvæstet

Opdateret kl. 13:17: Bilinspektøren er ankommet til stedet, der skal undersøge uheldet nærmere. Der går dog noget tid, før der bliver åbnet op for trafikken igen. Den anden part i ulykken er kørt til skadestuen, men er umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.
Den anden part i ulykken, personen i varebilen, er kørt til skadestuen, men er umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade. #politidk https://t.co/h0G4koWqa7
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) November 30, 2021
Bilinspektøren er ankommet til stedet, men der går noget tid, inden der bliver åbnet op igen. Bilisten i personbilen er som nævnt kommet alvorligt til skade, men vi har ikke mere om hans tilstand nu. #politidk https://t.co/R8dV49pd3U
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) November 30, 2021
Vi afventer pt. en bilinspektør, der skal undersøge uheldet nærmere. Vi forventer at Oddervej syd for Malling vil være spærret for al trafik i minimum en time endnu - muligvis op til to timer #politidk https://t.co/M1W1TWuGbr
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) November 30, 2021
En varebil har frontalt ramt en personbil på Oddervej i Malling tæt ved Aarhus.
En person er alvorligt tilskadekommen efter ulykken, og en lægehelikopter er landet klokken 11.25, oplyser Østjyllands Politi.
Helikopteren kan dog ikke flyve med den tilskadekomne, og derfor bliver vedkommende kørt til Aarhus Universitetshospital i Skejby med ambulance og politieskorte.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
En person er alvorligt tilskadekommen, og der er tilkaldt en lægehelikopter, der netop er landet på Oddervej, der fortsat er spærret i begge retninger #politidk https://t.co/qvh83PKw1B
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) November 30, 2021
- Giv plads, så de kan komme hurtigt frem, skriver politiet på Twitter.
Ulykken, der er sket tirsdag formiddag, har lukket begge retninger på ruten, oplyser Østjyllands Politi.
- Så find alternative ruter, lyder det fra politiet.
Helikopteren kan ikke flyve med den tilskadekomne, der i stedet bliver kørt med ambulance og politieskorte til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Giv plads så de kan komme hurtigt frem #politidk https://t.co/wEO5NeIk85
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) November 30, 2021